Velkommen til en rideweekend for livsnydere. Vi garanterer et ophold ud over det sædvanlige. Vi tilbyder et køkken med stor vægt på lokale råvarer hvor specielt de friske fisk fra Thorupstrand må fremhæves. Udover fisk kommer der også lækre vegetar retter. Vinene opkøber vi i Alsace og vi ved af erfaring at vores gæster får en vinoplevelse som de sent glemmer. Vi har i alle årene været kendt for vores selvbærende töltere og flere har været heldige at forelske sig i en hest på en tur og købe den med hjem. 

Vores gæster ankommer fredag kl 19.00 hvor vi indkvartere jer i jeres værelser. Derefter byder vi velkommen med nogle delikate starters og bobler. Hvis vejret er varmt nok starter vi ude på vores smukke terasse hvor vi har sat Chesterfield sofaerne ud. Ellers er det inde i sofaerne rundt om sofabordet som er et gammelt stykke vraggods. Når tiden er inde til det,rykker vi op til det gamle kaptajnsbord. I vil få serveret lækre og smukke retter inspireret fra områdets natur og et tvist fra det Franske køkken. Når alle er mættet at mad og godt selskab kan i nyde at sove i rigtig dejlige senge med gode dyner. 

Næste morgen byder vi jer velkommen med den smukkeste brunch nord fra alperne. Her er alt hvad hjertet måtte begære. Lækker friskmalet stempel kaffe. Hvis du er the drikker brygger vi gerne en kande the i den zenbuddhistiske thekande. Friske æg i forskellige udgaver,croissanter frisk juice etc etc.

Når vi er færdige med brunchen er det tid til at hente heste ind. Vi sadler op og gør os klar til at tölte igennem en eventyrlig smuk natur. Vi rider i retning af den imponerende klippe Bulbjerg hvor naturen vi rider i veksler fra skov til hede hvor vi kan se havet når vi rider. 

Når vi har redet et par timer ankommer vi til et smukt dækket bord hvor vi nyder den dejlige mad og smukke udsigt over havet. Hvis vejret er godt nok til det tager vi en skraber i slumretæpperne vi har bragt med. 

Vi forsætter med at ride et par timer hjem til gården og runder af omkring de blå fiskebåde på Thorupstrand. Når vi er hjemme på Villa rosa igen giver vi hestene et velfortjent omgang mûsli.

Vi har dækket op enten ude eller inde med bobler og vin og snacks inden vi gentager succesen fra aftenen før. Snakken vil helt sikkert gå rundt om bordet om dagens oplevelser. 

Søndag morgen har vi igen tilberedt en lækker brunch til jer og når vi har nydt den går vi ud og trækker hestene ind og strigler og sadler dem op. Vi rider en 2 timers tur ned til stranden og tilbage igen til Villa rosa. Når vi kommer tilbage får hestene en omgang mûsli og et farvelkys på mulen. Turen slutter her og vi siger på gensyn enten heroppe eller i Alsace. 

Pris pr prs er 4950-.

Der indkvarteres i dobbeltværelse. 

Datoer 2021