Bienvenue til en eventyrlig mindfulness ferie igennem vinmarkerne i Alsace, der byder på blid mindful yoga med stille gongafspænding, meditation og lydhealing. Vi har efterhånden arrangeret rideture på vores islændere hernede igennem flere år, hvor vi har fundet de smukkeste områder,hyggeligste restuaranter og ikke mindst nogle fantastiske inspirerende vinbønder. Da vi efterhånden vel kan kalde os Alsace kendere føler vi tiden er moden til vores nyeste eventyr. Nemlig en mindfulness ferie igennem vinmarkerne i samarbejde med Marianne Søgård. Vi bor hos en gammel adelsslægt på den 600 år gamle slægtsgård Domaine Saint loup. Stedet emmer af historie og man hensættes til en stemning fra en svunden tid. Fra det øjeblik man kører ind under den gamle hængepil og ind på den store gårdsplads rammes man af en magisk energi. Gården ligger i smuk natur med små søer neden for foldene og en gammel æbleplantage med 60 forskellige sorter. Om aftenen nyder vi når vi kan se solen gå ned bagom Grand Ballon. Vi tilbyder vores ture om foråret og efteråret hvor klimaet er perfekt til ude aktiviteter. 

A bientot i Alsace

Se vores hestefilm, så du kan få en fornemmelse af stemningen på Domaine Saint Loup og området: 

 

Program

Søndag:

Ankomst til gården i Michelbach om søndagen fra kl 18.00. Vi står klar til Jer når i ankommer. Vi har aftensmad og vin klar. Vi lægger vægt på sund og nærende vegetarmad, dog vil der også være kød til de som har lyst og vinen vi drikker er minimum økologisk, gerne biodynamisk. Vi hygger og snakker og nyder den franske stemning.

Mandag: 

Til de morgenfriske inden morgenmaden er der mindful yoga med stille gongafspænding, enten i den gode energi i æbleplantagen eller foran den knitrende ild i brændeovnen i restaurenten. Morgenmaden begynder 8.30. Er der varmt nok sidde vi ude under valnøddetræerne ved langborde som i et fransk Monet billede. Der er franske oste, frisk frugt, lækker fransk brød, crossianter, morgenkager, lækker honning, marmelade, æg, økologisk æblejucie fra æbleplantagen, kaffe og the på tag selv bordet. 

Når vi er færdige tager vi vandrestøvlerne på og gør klar til en 2 timers slentretur rundt om den lokale sø, Le Lac Michelbach. På turen kan vi både se både Schwartzwald og Vogeserbjergene i det fjerne og er det helt klart vejr, så står de schweiziske Alper helt klart med sne på toppen. Når vi kommer hjem venter der en lækker frokost på gården. Efter frokost og lidt afslapning venter der en stille meditation i æbleplantagen. Er der forår dufter det fantastisk af blomstrende æbletræer og er det efterår kan vi smaske os i lækre æbler. Mediatationen går over i en stille, lækker, liggende lydhealing. En healing med blandt andet syngeskåle, chimes, rainstick og stille gong. 

Ved 16-tiden kører vi ud til en vinsmagning på Domaine Robert Roth, han byder på gode økologiske hvidvine og en fremragende crement. 

Om aftenen har vi bestilt bord på restaurent Le Gare, som ligger 5 minutter i bil fra Domaine Saint Loup. De har efter sigende en af frankrigs bedste vinkældre! Vi får en menu som er tilpasset til de vine vi har udvalgt med chef sommelieren. Vi koncentrer os om Alsace vine. De har årgange som ikke længere kan købes nogle steder. Det er en aften med en gourmet menu og vinoplevelse ud over det sædvanlige. Udover det vin som er inkluderet i menuen er denne aften oplagt til at bestille fra det fantastiske vinkort. Vi snakker et absolut verdensklasse vinkort med et særdeles gunstigt prisniveau hvor de fleste kan være med. 

Tirsdag:  

Inden morgenmaden er der igen mindful yoga til de morgenfriske. Morgenmaden er klar kl 8.30. Efter morgenmaden er det igen på med vandrestøvlerne hvor vi tager til westhalten i Valee Noble. Vi kører igennem de kringlede gader i byen op imod vinmarkerne, hvor vi parkerer bilerne og gør klar til at vandre igennem vinmarkerne.  Vi har med det samme en formidabel udsigt til dalen og byen Orschwihr. Vi slentre rundt i vinparadis. Der er så mange dufte i luften og smukke farver omkring en at lykkebarometeret er ved at sprænges. Så bliver livet ikke meget bedre! Efter vi har gået en times tid går vi ned i den lile hyggelige by Pfaffenheim hvor vi går forbi den gamle middelalder kirke Eglise Saint-Martin. Vi  forsætter igennem vinmarkerne til den idylliske middelalder by Gueberschwihr hvor det næsten er som at have været i en tidsmaskine og er tilbage i middelalderen. Vi holder hvil ved den smukke kirke på torvet. Vi forsætter igennem byens kringlede og krogede veje for at vandte opad mod det gamle kloster Notre-Dame du Schauenburg hvor der er formidabel udsigt over hele Rhin dalen. Det er her vi spiser dagens frokost. Efter frokost går turen bagom klostret til åben plads ved klosterets kirke, her vil der være afspændings yoga. Derefter går vi ned igennem route spiritualité hvor der siges at være magiske kræfter. Vi vandret ned igennem skoven og ned til vinmarkerne og små lunde med frugttræer og op på toppen af bjerget hvor vi eftrerlod bilerne. Vi kører hjem til Domaine Saint Loup, hvor der er tid til et lille hvil inden der igen er lækker yoga med gongafspænding, denne gang måske under valnøddetræerne. Aftensmaden er denne aften på Domaine Saint Loup. Til aftensmaden medbringer man selv vin. Vi hygger og nyder stedet magiske stemning. 

Onsdag:   

Inden morgenmaden er der igen mindful yoga til de morgenfriske. Morgenmaden er klar kl 8.30. Derefter er der fridag. Vores forslag til en fortryllende dag er, at efter efter morgenmaden at køre op til Grand Ballon 1424m. Opstigningen ligger kun 15 min fra gården. På 30 min fra opkørslen er man oppe i alpint natur med masser af smukke vandrestier. Kør ned bag om til Guebwiller og videre til Vallée Noble og tag rundt i Soultzmatt , Roufach og besøg vinbønderne. Vi ved lige hvem i skal besøge. Slut dagen i Eguisheim og oplev det fantastiske sceneskift når mørket sænker sig og byen lyses op af eventyrlige lys overalt. Det er en dag hvor alle sanser er på overarbejde på den behagelige måde. For de der kommer hjem sidst på dagen er der et dejligt afslappende, afstressende gongbad på en time. 

Torsdag: 

Inden morgenmaden er der igen mindful yoga til de morgenfriske. Morgenmaden er klar kl 8.30. 

Efter morgenmaden er det igen på med vandrestøvlerne hvor vi igen drager afsted til westhalten i Valee Noble, men denne gang skal vi på opdagelsen i den modsatte retning end tirsdagen. Vi slentre rundt i vinmarkerne og bevæger os lige så stille i retning mod Chapelle du Bollenberg, hvor vi tager et lille hvil og nyder den gode udsigt. Derefter vandre vi på toppen af vinbjerget Bollenberg, som noget at turen byder på en helt andet naturoplevelse, med en lidt øde stemning. Vi spiser en udsøgt gourmet middag på Domaine Bollenberg, hvor vi nyder at iagtage vinbøndernes liv, som om efteråret er travl med vinhøsten, så duftene fra produktionen pirre vores duftesans. Efter vi har spist er der små yogaudstræk til at forkæle kroppen med, inden en dejlig liggende afslappende lydhealing et skønt sted i vinmarkerne. Derefter aflægger vi et besøg hos den meget interessante biodynamiske vinbonde Camille Braun nede i Orschwihr. De laver en fantastisk Riesling og endnu bedre Pinot Noir. Hvis man gerne vil have vin med tilbage til Danmark, så anbefaler vi helt klart at have plads i bilen til dette vinbesøg! Vi går bagefter ned til bilerne. (Vi skal nok sørge for at transportere det købte vin ned til jeres biler). Om aftenen er der aftnen er der middag på Domaine Saint Loup hvor man slev medbringer sin vin, det er sidste aften og måske der bliver en lille fest? 

 

Fredag:   

Inden morgenmaden er der igen mindful yoga til de morgenfriske. Morgenmaden er klar kl 8.30.  

Efter den sidste croissant er spist snørrer vi vandrestøvlerne igen og kører ud til vinmarkerne. Vi starter ude ved Chateau Ollwiller og vandrer op igennem de første vinmarker som fører os rundt i et smukt område med mange storke. Vi vandrer både i skov og i åbent terræn. Vi holder frokost på restaurant Ferme des Moines. Efter pausen er det tid til en omgang Petanque eller yoga ved den smukke kirke Notre-Dame de Thierenbach. Vi kører hjem til Domaine Saint Loup, får pakket bilerne og siger på gensyn. 

Praktisk info

Transport:

Efter vores første sæson var gennemført stod det helt krystalklart. Kør ned i bil! Dem som fløj fortrød da de smagte al den gode vin hernede i Alsace. Der er seriøst mange penge at spare på vin hernede og man skal ikke købe mange flasker før en del af rejsen er betalt. Ofte op til halv pris. Så er man oppe i en vis kvalitet så skal der ikke mange flasker til for at det løber op. Tag skiboksen på hvis i har sådan en. Vi har fundet steder hvor der høj kvalitet for pengene. De fleste forbinder Alsace med hvidvin. Men de rykker på rødvinssiden. Og vi kender de bedste steder når det gælder rødvin.

Vi vil anbefale at køre ned og overnatte i en af de mange gamle byer som findes i Tyskland. Kør lørdag så i har fordelen med at køre resten af turen om søndagen hvor der ingen lastbiler er på motorvejen. Kør ned og spis frokost i  Ribeavillé området som ligger 1 time fra vores gård. På den måde får man en stor del af søndagen som en feriedag.

 

Vandreture længde:

Ude i vinmarkerne går vi typisk 2 timer før frokost og 1 time bagefter. Der vandres i et tempo så alle kan være med. 

Ophold:

Domaine Saint Loup. 1 Rue Principale, 68700 Michelbach, Frankrig

Der indkvarteres i ældre hyggelige dobbeltværelser med mindre andet er aftalt. Der er bad og toilet på alle værelser. Der er linned og håndklæder med i prisen. Stedet har 4 værelser som er nyrenoverede. De koster 450./ ekstra pr prs.

 

Mødetid/afrejse 

Søndag fra kl 18.00. Fredag kl 16.00. 

Et forslag kunne også være at ankomme lørdag og så overnatte i Ribeauvillé og have et døgn i dette legendariske område. Det ligger kun 45 min fra lufthavnen og 45 min til gården. 

 

Datoer. 2020

 

6-11 september

13-18 september

20-25 september

  

Pris:

8.400.- pr person ved indkvatering i den ikke renoverede del i et dobbeltværelse sammen med en rejsekammerat, disse værelser er lidt ligesom at gå tilbage i en fransk tidslomme på landet. 

8.850.- pr person ved indkvatering i den renoverede del i et dobbeltværelse sammen med en rejsekammerat. Bemærk det er et begrænset antal renoverede væresler.

8.400.- pr person ved indkvatering i et singleværelse i den ikke renoverede del. Til single værelserne er der fælles bad og toilet på gangen, som deles med de andre singlerejsende. Bemærk der er et begrænset antal single værelser.   

 

 

Prisen inkludere:

Guidede vandring

Guidede yoga/meditation/lydhealing af Marianne Søgård. www.Mariannesoegaard.dk.  

Overnatning 

5 gange morgenmad 

Aftensmad med vin ankomstaftenen søndag

Frokost mandag efter gåtur

Gourmet aften mandag på Restaurant Le gare incl mad og 3 glas vin

Frokost Notre dame de Schauenberg ex drikkevarer

Aftensmad tirsdag eksklusiv vin

Frokost Domaine Bollenberg gourmet frokost med 2 glas vin og kaffe

Aftensmad torsdag eksklusiv vin. 

Frokost Restaurant De moines eksklusiv drikkevarer

2-3 vinsmagninger

 

Betaling er 3000.- straks ved tilmelding. Rest 2 mnd før ankomst. Tilmelding er bindende. Så sørg for at have en rejseforsikring. 

Spar Nord bank Reg.nr.9001. Konto.nr. 1400 250 401.

Skal du sende fra et andet land skal du bruge dette nr: SWIFT: SPNODK22. IBAN: DK0790011400250401. Hvis du betaler ind på vores bankkonto skal du huske at skrive dit navn og dato for rejsen.