Hestegården Villa Rosa er til salg

 

Gør dine drømme om et hesteliv i noget af Danmarks vildeste og smukkeste natur til virkelighed.

Villa Rosa er igennem årene renoveret så det nu fremstår som den drøm vi havde om hvordan en hestegård skulle være. Og lad os slå fast med det samme. Vi elsker hvert minut på gården og det at vi bor på kanten af nok Danmarks største sammenhængende rideterræn gør det ikke være. At vi hver dag går ud i vores eventyrlige stald med den kæmpe lysekrone oppe i spærrene er en sand nydelse. At ride ned i et rideterræn som stadig overrasker og tilførrer en masse god energi er magisk. Gården ligger 2 min i bil fra Thorupstrand og 15 min på hesteryg. Gården rummer så mange muligheder for at drive en livsstil hvor man helt eller delvist kan leve af det. Thorupstrand er blevet verdenskendt i Danmark efter " Gutter fra kutterne" er blevet landskendte. Så der er et stort potientiale med alle de dagsturister som kommer i området. Vi har igennem årenes løb lavet alt fra 4 dages gourmet rideferie til trækketure med børn. Du vælger selv dit niveau og koncept. Kunder er der nok af. Vi kan helt ektraordinært tilbyde at man for en fair pris kan leje nogle af vores kvalitsheste i opstarten incl udstyr. Ydelige kan vi hjælpe med knowhow fra over 30 års erfaring med islandske heste og turridning/ferie. 

Villa Rosa har ca 200 m2 beboelse samt 120 m2 med 4 store opmurede bokse samt en direkte afgang fra stalden til vinstuen på ca 40m2. 

Der er 4 dejlige værelser samt 3 badeværelser. Åben køkken alrum og en stor flot stue. 

Udenfor er 4 store luftefolde omgivet at træhegn lavet med robinietræ. Der er frostfri vandposter på alle foldene.

Der er en ridebane på 16 gange 40 meter samt en dejlig roundpen. Begge har en bund som altid er tør og fjedrende at ride på. Der er også en ca 50 m2 stor opmuret løsdrift med fast bund. 

Vi har ikke travlt med at sælge så vi er inden for rimelighedens grænser ret flexible i forhold til overtagelse. 

Så alt i alt: Whats not to like.

Prisen er 4.995.000.-